Vær Helt Ærligt Med Dig Selv: Penge eller Komfort?

Penge

Vi lever i et samfund, hvor der er mange forskellige idéer om, hvordan man bør leve sit liv. Vi får input fra familie, fra venner, fra kolleger og fra religioner. Det er som om alle har det eneste rigtige svar på hvordan livet skal leves, og vi er de eneste der er er lidt rundt på gulvet. Det er dog ikke tilfældet. Nogle er selvfølgeligt mere overbeviste om deres tolkning af meningen med livet end andre er, men det betyder på ingen måde at de har mere ret. Hvis vi for alvor går rationelt til værks, så er der ikke umiddelbart nogen grund til at tro, at der findes én ultimativ mening med det hele. Hvem skulle have skrevet disse moralske regler ned, og hvor kan vi finde dem? Hver eneste religion, og hver sekt under dem, har deres egne idéer og fortolkninger, og der er ikke meget de er enige om. Selv de områder hvor der er overlap, virker der til at være stor uenighed omkring hvilke undtagelser der er.

Så hvis alle går og siger forskellige ting, og ingen af dem har bedre argumenter end de andre, så kan vi jo roligt betragte det som en slags hvid støj. Det peger i alle mulige retninger, og må derfor matematisk set udligne hinanden til en vis grad. Det giver dig mulighed for at gribe din pensel, og male dit eget moralske kompas ovenpå det blanke kanvas der er tilbage. Du har dine egne mavefornemmelser og oplevelser, som ligger til grund for din egen oplevelse af verden, og din egen subjektive opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert.

Det er ud fra dette fundament, jeg vil bede dig besvare et meget vigtigt spørgsmål. Hvad er vigtigst for dig: penge eller komfort? Her tænker jeg specifikt i forhold til dit arbejde og din karriere. Det er nemlig noget vi alle kommer til at stå overfor på et tidspunkt i livet, og vi vil have stor gavn af, at have taget stilling tidligt. Det jeg vil understrege her er, at der ikke er noget objektivt eller universelt rigtigt eller forkert svar på spørgsmålet. Der er ikke noget galt i at vælge penge over komfort, eller komfort over penge: det er helt op til din egen mavefornemmelse og hvad der er rigtigt for dig.

Selv er jeg uddannet sælger, hvilket åbner rigtigt mange forskellige døre. Hvis et produkt findes på markedet, så er der nogen der er ansat til at sælge det. Jeg kunne altså i princippet arbejde med at sælge hvad som helst. Hvis penge var vigtigst for mig, så ville jeg nok sælge forsikringer eller dyre investeringer. Men det interesserer mig ikke, og jeg har opdaget, at komfort er vigtigere for mig. Jeg elsker når en kunde træder ind i jagtbutikken og spørger om hjælp til at vælge en Swarovski kikkert. Jagt er min passion, og igennem dette arbejde er jeg omgivet af kolleger og kunder der deler min interesse hver eneste dag.

Men bare fordi det er rigtigt for mig, kan det godt være, at penge er vigtigere for dig. Jeg ønsker ikke at farve din beslutning her: jeg vil blot anbefale dig, at tænke over det, så du ved det med dig selv.