Hvilken Rolle Har Du i Hjemmet og Hvad Mere Bør du Gøre?

Spille guitar

Når man flytter sammen med en partner, så er der mange ting der bliver lettere. Pludselig er man to til at tage sig af alt det praktiske, og det betyder at man kun behøver at gøre cirka halvt så meget. Det er dog ikke kun guld og grønne skove: når man er to mennesker til at tage sig af ting, er der ironisk nok også mange ting der har det med ikke at blive gjort overhovedet. Som du sikkert ved, er der nogle af de praktiske ting i hjemmet, der er mere irriterende at lave end andre. Selv når du boede alene var der nok ting, som du blev ved med at udskyde, fordi du aldrig rigtig havde lyst til at gå i krig med dem. Når man så er to mennesker der deles om alle hjemmets pligter, så er man endnu mere fristet til at springe de irriterende opgaver over: partneren klarer dem nok!

Det er derfor ikke overraskende, at de huslige pligter ofte er udgangspunktet for mange af skænderierne, der opleves i et parforhold. Det er svært at måle hvem der gør ”mest”, men det er let at se, hvis nogle ting ikke bliver gjort overhovedet. Igen er det de pligter, der er irriterende at udføre, som har det med at bygge sig op og blive til store irritationsmomenter. I er sikkert lige gode om at undgå disse pligter, og ”betaler” måske for det, ved frivilligt at tage nogle af de mindre irriterende opgaver i hjemmet. Du kan rette op på din dårlige samvittighed ved at vaske tallerknerne oftere, tørre bordet af, måske støvsuge. Så længe du laver noget, kan du med god samvittighed efterlade den irriterende opgave til din partner, ikke?

Men nej, sådan virker det ikke. For I benytter jer begge to af den samme strategi, og føler derfor at I begge to laver mere end den anden. Derfor bliver I hurtigt sure over, at det er den anden der burde tage sig af den dårlige lugt i køkkenet, eller hvad det nu er for en irriterende opgave I begge undgår. Tricket er derfor at sætte sig ned sammen, og definere hvilke roller I hver især har. Med faste roller og pligter, er det ikke muligt at løbe fra de irriterende opgaver, ved at flytte fokus over til noget andet: det er tydeligt hvem der har ansvaret.

Herefter vil du finde ud af, at de irriterende opgaver slet ikke er så slemme, når først du kommer i gang. Du kan fjern dårlig lugt ved ganske enkelt at sætte en ozon generator op i rummet natten over – det er da nemt! De ”irriterende” problemer er altså ofte blot irriterende, fordi vi ikke har den store erfaring med at løse dem. Det virker derfor uoverskueligt. Men når først man går i gang, finder man hurtigt ud af den rigtige løsning, og så er det ligeså nemt at have med at gøre som de andre pligter.