Tre nemme afgrøder til din køkkenhave

Have

En urtehave er både flot til haven, praktisk og kan gøre dine indkøb billigere, ved blot at gå ud og plukke tilbehøret til maden. Alt hvad du skal bruge, kan du findes i planteskoler rundt omkring, men vi giver dig alligevel tre idéer til bede du selv kan så og som er nemme at vedligeholde.

 

Men først – Gør jorden klar til din første urtehave

Hvis jorden er helt kold, kan dine ny såede frø ikke overleve, derfor skal du vente til foråret rigtig er kommet i gang og jorden er blevet opvarmet, så dine frø kan begynde at spire. Ukrudt kan dræbe dine bed, derfor er det meget vigtigt, at du husker at få fjernet alt ukrudt og hvis der ligger store sten i jorden. Dernæst skal du bruge gødning, så dine frø får næring og kan vokse. Bland gødningen i jorden og du er klar til at så. Du kan købe både frø, jord og gødning i din lokale planteskole.

 

Kartofler

Kartofler er altid gode at have i sin urtehave, da de ikke kræver meget vedligeholdelse når de først er i jorden. Dog kræver de lidt, inden du lægger dem, men har du gjort dit forarbejde ordentligt og har gødet jorden ordentligt, er de klar til at blive sået. Sæt kartoflerne med omkring 35 cm mellemrum, og med omkring 60 cm imellem rækkerne, hvis du laver flere rækker. For at holde ukrudt væk, skal du hyppe jorden, som du gør ved at tage jord op omkring kartoflerne for at danne en lille vold omkring. Dette sikre også at kartoflerne ikke får for meget lys, og dermed bliver grønne.

 

Gulerødder

En anden god grøntsag at have i baghaven er gulerødder. Ligesom kartoflerne, er gulerødder nemme at holde og er lette at få til at gro. De vokser langsomt i starten, men vær tålmodig, og du vil begynde at se resultater. Jorden skal gerne være lidt blød, og du skal plante dem 15 cm nede i jorden, så de har plads til at gro. Når først du har sået frøene og de er begyndt at vokse, er du klar til at være selvforsynede af gulerødder.

 

Løg

En grøntsag, som nok alle hustande har i deres køkken, er løg. De fås i alle mulige afskygninger og bruges i næsten alt slags mad. Løg er ikke dyre at købe i supermarkedet, men det kan stadig være rart selv at kunne hente dem ude i køkkenhaven. Stikløg er den mest hyggepige løgart, der bliver sået. De plantes i små frø, hvor de skal sættes i jorden med spidsen opad. Plant dem gerne i starten af april, så de kan få den rigtige størrelse, og sæt dem i rækker med ca. 8 cm afstand og 25 cm afstand, hvis du har andre frø i jorden.